Tre holdkampe på hjemmebane
den 2/12: Kaptajn Per har meldt Ribe 3 klar til kamp mod Vojens
med den oprindelige besætning: JVS, DL, KJ, PA, KEA. Bræt
1 mod Mogens K. Larsson bliver naturligvis svær, men holdet
ser stærkt ud. Sensationsholdet Ribe 4 er svækket,
da hverken John Toftebjerg eller Per Mouritsen kan spille, men mon
ikke Herman Petersen har noget i ærmet. Førstepladsen
i A-Nord skulle jo gerne forsvares i kampen mod Løgumkloster! For
Ribe 5 mod Fribonde 2 spiller sandsynligvis HAN, ND, CE, PB og GK,
men endelig opstilling kendes ikke.
Søndagen efter
disse gysere er der nyt stævne på hjemmebane: Divisionsholdet
har stillet med det samme hold i de to første kampe og kan
nok heller ikke mønstre stærkeste opstilling mod Tønder,
men der er bestemt chancer for en lige kamp. Hvis holdet i de resterende
fire kampe undgår store nederlag, kan Springeren næppe
nå op. Målet er at bevare pladsen i 3. Div. for første
gang nogensinde. De øvrige fire forsøg er alle endt
med klar nedrykning! M-Række-holdet stiller sandsynligvis
med SZ, HEL, PP, RP og HH. Dette hold skulle kunne besejre Fribonde
1 og stabilisere holdet midt i Mesterrækken.
Eventuelt
nyt omkring holdene vil kunne ses her på siden.
Et
resultat fra 2. Klasse: Hans Hansen-Per Andersen - remis.
Ribe
Weekend EMT 2004 afholdes
16-18. april. Der er udformet annonce, som bringes i Skakkbladet,
på DSUs hjemmeside, i 4HK Nyt - samt dukker op her på
siden om få dage. Vi har besluttet at hæve præmierne
for at se, om det trækker ekstra folk til. Det skal ikke skjules,
at hvis ikke spillerne i de øvrige klubber i 4HK denne gang
støtter op om Ribe EMT, kan vi ikke fortsætte, og turneringen
må dø. Det kan ikke passe, at man lige uden for
sin dør har en stor, attraktiv skakturnering med topspillere
uden at man får lyst til spille med og støtte initiativet...??
|