Ribe 4 mod Vejens 1.-hold. De
fleste af os husker drabelige og jævnbyrdige opgør
mellem de to byers bedste hold, men de seneste år har styrkeforholdet
forskubbet sig noget til Ribes fordel. Vi havde håbet på
en lige kamp, men sejr på 3-2 er en aldeles strålende
start. Ole Bendix holdt glimrende remis mod solide Brian Lundgaard,
mens holdleder Herman Petersen tabte til Jan Leffers. Per Mouritsen
kunne i fin stil besejre Egon Skovsende, og Henning Fogtmann delte
udmærket med Søren Krabbenhøft, mens Jørgen
Østergaard på bræt 5 vandt over Karsten Refsgaard.
På Vejens hjemmeside har Søren Dippel allerede en fyldig
rapport med foto fra kampen i sin sædvanlige, sobre stil. Ribe
4 er ikke hermed automatisk favorit i de næste kampe! I samme
A-række Nord spiller fex. også Ribe 3 (!) og de sædvanligvis
gode hold fra Vamdrup, Vojens, Løgumkloster og Lunderskov
samt Aabenraa 3, som får besøg af Ribe 3 på torsdag
30/10. Der spilles et par udsatte kampe i Klubturneringen tirsdag
d. 28/10.
|