Da både Jimmy Andersen
og Lars Wilton sluttede på 5½/7 i årets klubturnering
skulle den lille regnestok i brug. Der opstod lidt tvivl, men da
alle kampe var færdige, og maskineriet kom i gang, stod det
klart, at Wilton havde 1/4 korrektionspoint mere end Jimmy - altså
mindst mulig margin, men ikke desto mindre klubmester - TILLYKKE
til Wilton. Han spillede en solid turnering, og selv med en tårnhøj
forventet score havde han hele tiden mindst en delt 1. plads i sigte. Alle
fire partier endte remis i øverste gruppe. Således
ikke i 2. klasse, hvor Hans Erik Leimand med 6/7 satte sig
tungt på den stærke gruppe. Med en glat sejr knuste
han Knud Andersens oprykningsdrømme. Rene Lorentzen vandt
over Per Mouritsen og besætter 2. pladsen, hvorefter Jan Rosenberg
med en hurtig remis mod Ole Bendix sikrede sig den 3. oprykningsplads.
En tur ned i 3. klasse må John Toftebjerg, Carl E. Jensen,
Nicolai Toft og Poul Bargisen. Disse fire erstattes af oprykkerne
fra 3. klasse, Herman Petersen (7/7!!), Hans Nielsen, Henning Fogtmann
og Holger Nicolaisen. De 36 deltagere får nu justeret deres
EMT-ratingtal, og vi skal evaluere, om Klubturneringen også
i fremtiden spilles med disse tal. Det koster 20 kr. pr. spiller
til DSU. NORDISK Turnering, der starter den 4/2 spilles med den
gamle klub-rating fra Byturneringen. Pt. ca. 20 tilmeldte.
|