Med rating 2443 er Kim Pilgaard
pt. den 13. stærkeste skakspiller i Danmark. Alene på
turneringens omdømme ude i landet og uden at kende os har
han allerede nu tilmeldt sig Ribe Weekend EMT 2003. Der er ingen
ublu økonomiske krav, og Kim er ikke bange for at stille
op som rating-favorit. De par rating-points han måtte tabe,
kan sikkert vindes hjem igen! Turneringen er dermed igen sikret
en stærk Mester 1. Vi har kontakt til flere IMer og andre
stærke spillere. Christian Kyndel og Anders B. Nielsen er
med igen, så allerede før indbydelsen har været
bragt i Skakbladet, tør vi håbe på en lige så
stor og stærk turnering som de foregående år. En
lille smule sponsor-penge er også begyndt at "strømme"
ind, men der er behov for midler, så vrid armen om på
eventuelle venner af Ribe Skakklub!! Webmaster vil snarest lægge
et link fra forsiden til EMTen, hvor vi frem til foråret vil
holde alle informeret om deltagere, præmier, praktiske forhold
m.v.
RP og JN er i gang med at få GAMBIT på gaden
inden udgangen af januar.
|