Den forsvarende klubmester,
Jørgen Nielsen, har fra starten af Klubturneringen efter
missere mod Stavnager og Pharsen haft ryggen mod muren og alligevel
set skriften på væggen: Der skulle et eller andet på
tavlen mod Lars P. Andersen, som imidlertid afslog et par velmente
remis-tilbud. Forståeligt, da en sejr ville give pæne
chancer for mesterskabet. Ingen kan huske, hvornår formanden
sidst har vundet et parti, men pludselig stod hans dame svært
tæt på LPs konge og kunne ikke jages væk, en kvik ofring af g -og h-bønderne
samt kvalitetsoffer,
og den hvide konge blev mat i de åbne linier. Dermed er
Jørgen på 3 points før sidste runde. Hans Hansen,
Stavnager og Peder Pharsen rykker ned. PP kan nå 3 points,
men vil tabe korrektionen, hvis JN bliver stående på
3. Det med spænding ventede brag mellem Wilton og Jimmy
blev desværre aftalt remis. Begge har 5/6 og fuldstændig
ens korrektion. De møder på tirsdag henholdsvis Arne
Nissen og
LPA i kampen om mesterskabet. Hvis begge vinder med ens korrektion,
bør TL dømme omkamp om klubmesterskabet. Hvis begge
spiller remis, vinder Jimmy korrektionen. Hvis begge taber, er Lars
P. i spil.... Skak er svært! I 2. Kl. fortsatte Knud E. Andersens
optur og Søren Zerahns nedtur. Remis er absolut godt for
KEA, der allerede har tjent over 100 ratingpoints. Noget nær
det samme har Søren tabt. Knud har gode oprykningschancer. Ulrik
Germundsson vandt i 3. Kl. noget heldigt over Finn Pedersen og kan
nå med i oprykningsslaget ved at vinde endnu et udsat parti
mod MEE onsdag. Gyda Jensen og Olav Paulsen har aftalt remis.
|