Til gengæld har de øvrige
4 hold alle hjemmebane, så der bliver liv på Bispegade! Tirsdag
den 28/1 møder i D-rækken Ribe Junior de unge fra Gråsten.
Kampen bør vindes. Den udsatte kamp mod Frøslevlejren
kommer til at afgøre gruppesejren. Bemærk: kampen
starter kl. 19.00! 19.30 samme tirsdag træder så
Ribe 5 op mod Oversø-Frørup 1. Syd-danskerne fører
gruppen suverænt - dog mest grundet kaotiske forhold i Vejen
Skakforening! Forklaring: det er meget humoristisk beskrevet
på Vejens hjemmeside, at det lykkedes at få 3 mand af
sted til kampen i Frørup. Vi husker, at Vejen trak sit M-række-hold
et par dage før første runde med efterfølgende
fast arbejde til seriøse klubfolk, der forlængst havde
sæsonplaner trykt og distribueret. En ny turneringsplan i
M-rækken betyder fortsat beklagelige afbud på spillesøndage,
fordi man jo havde disponeret anderledes. Vejens afbud har således
store sportslige konsekvenser for de øvrige hold. At man
med klubbens eneste tilbageværende hold (C-rækken) efterfølgende
ikke magter at mønstre mere end 3 mand, betyder så
aktuelt, at gode 5-mands-hold
som Ribe 5 og Gråsten 2 i samme række må se Frørup
løbe med palmerne. Det er ikke godt nok Vejen! Søndag
den 2/2 oprinder endnu et par skæbnetimer for divisionsholdet.
Esbjerg Skakforening har et hold, der på gennemsnitsrating
er en anelse bedre end vores, men der skal fightes, og en lige kamp
eller en lille sejr er på ønskesedlen. Vi satser på
fuldt hold. Wilton, som kender esbjergenserne godt, siger, at vi
ikke behøver frygte noget!! Ribe 2 spiller samtidig en
såre vigtig kamp i Mesterrækken. Sikrer man sig en lille
sejr over Alssund, er der temmelig overraskende en mulighed for,
at Ribe 2 kan spille for oprykning til 3. division! Det er derfor
ekstremt vigtigt, at alle mand melder klar. Der er et enkelt afbud,
men vi mener dog, at M-holdet er slagkraftigt - selv mod et vældig
homogent Sønderborg-hold. Spændende søndag i
vente!
|