Mens Ribe 3 og Ribe 4 sled i
det, spilledes en enkelt udsat kamp i 1. klasse: Jørgen Nielsen
mod Arne Nissen. Begge valgte at stille bundsolidt op, og efter
1½ time orkede man ikke krigen - remis. Dermed er Arne definitivt
ude af nedrykningsdramaet med 3½, mens Jørgen før
sidste runde mod Hans Hansen stadig mangler Lars P. Andersen. Hvis
disse to kampe kan udløse 1 point, er nedrykningen placeret
andre steder! Se stillingen under "Turneringer". Kampen
i D-gruppen Ribe 6-Frøslevlejren er udsat. Ribe 5 spiller
torsdag 9/1 i Oversø-Frørup. Ribe 3 var ikke indstillet
på at forære noget væk i B-rækken mod Ribe
4. På bræt 2 var Rene Lorentzen dog noget heldig, da
Henning Fogtmann missede en klar materialegevinst. På de næste
brætter var der dog ingen slinger: Per Andersen mod Ulrik
Germundsson, John Toftebjerg mod Jørgen Østergaard
og Herman Petersen mod Valdemar Østerby gav alle klare gevinster.
Kun på 1. bræt var der således spænding.
Knud Jespersen (for Ribe 3) påtog sig tidligt en dobbeltbonde
i centrum med en pæn fordel til Knud E. Andersen. Længere
fremme fik den mindste Knud alligevel en chance i slutspillet, som
dog endte remis. Altså 4½-½, hvormed Ribe 3
også efter denne 3. runde i gruppen er at finde på oprykkerpladsen!
Søndag
12/1 tager Ribe 1 til Viborg i 3. division, mens Ribe 2 drager til
Flensborg i M-rækken. Alt tyder fortsat på stærkeste
opstilling for begge hold.
|