Hold/Nordisk/EMT..... |
|
Kommende uge er holdturnering. Drengene, Ribe 6, skal til Bov 4 om mandagen 24/2, mens 3./4./5.-holdene uheldigvis alle skal spille tirsdag aften, hvorved et par afbud gør en smule ondt i holdopstillingerne. Ribe 3 i Løgumkloster
1: JVS, DL, KJ, RL, HP Søndag den 2/3 skal de 16 øverste igen ud i et par skæbnekampe. Hvis Ribe 1 spiller en lige kamp mod Centrum, er alt åbent i sidste runde mod Herning. Ribe 2 skal vinde lidt over Haderslev 2, hvorefter der er finale mod Alssund i sidste runde om oprykning!! Vi satser på stærkest mulige hold. 17 tilmeldte i EMTen pr. 20/2. Der er to måneder endnu. Hvis man vil følge en af vore stærke deltagere, Kim Pilgaard, deltager han fra 22/2 i en kæmpeturnering i Cappelle la Grande i det nordvestlige Frankrig. Alene Invitationsgruppen har et par hundrede deltagere, heraf 100 med rating +2500, 60 stormestre(!!), mange af dem ukendte østeuropæere, men også navne som Rosenthalis og Luther. Davor Palo og Rasmus Skytte er ligeledes med. (www.cappelle-chess.com). Ribe EMT kan endnu ikke helt være med på dette niveau!! Formanden har lagt et vrippent debat-indlæg om den nye Mesterrække og konsekvenser for de store klubber i hovedkredsen på 4HK/Nyheder. Blev straks korrekset af Falsig, som påpeger, at debat føres under "Din mening", hvilket er rigtigt. Jeg ville blot sikre mig, at flest muligt blev indviet i vort dilemma, hvorefter der forhåbentlig gryr en forståelse for urimeligheden i den nye struktur. I Nordisk turnerings 2. runde var 2 remiser mellem Jan Rosenberg/Per Andersen og Hans Hansen/Henning Fogtmann overraskende, mens to toppartier hænger efter gode dramaer: Jimmy havde godt fat i Dennis Larsen, men Dennis fik modspil. Rene Lorentzen havde Arne Nissen kørt i sænk, men kort før hængepartiet havde Arne vendt slaget. Der foreligger ingen analyser af de to hængestillinger. I Esbjergmesterskabet spillede Jan Rosenberg og Dennis Larsen remis indbyrdes og slutter turneringen i morgen lørdag. Wilton kan med sejr over Poul Flemming vinde mesterskabet! |