Spændingen i Nordisk turnering
er tilbage, da Hans E. Leimand med glimrende forsvarsspil slog Arne
Nissens gevinstforsøg tilbage. Med remis fører Arne
turneringen med 5/6, men Rolf kan nå op, og flere kan nå
4½, så de to sidste runder bliver sjove. De spilles
dog først om en lille måned (29/4 og 6/5), fordi et
par småting skal overstås: Tirsdag den 8/4 er der
Generalforsamling
med efterfølgende lyn. I Påsken deltager Jimmy,
Jan, Dennis og Knud ved DM
i Horsens. Følg med på DSUs hjemmeside og her på
siden. Der skal nok komme et par gode resultater fra vores folk. Fredag
den 25/4 brager Ribe EMT
løs med et enormt stærkt felt - til nu 16 spillere
over 2000! Det praktiske er drøftet og stort set på
plads, mens det bliver meget spændende at se, hvor mange deltagere,
vi får. I dag er der 32 tilmeldte. Jesper K. har smidt en
ordentlig basker ind på 4HKs hjemmeside, som er umulig at
overse. Vi er efter rigtig mange søde menneskers hjælp
i stand til at hæve præmierne i alle grupper (vil blive
præciseret snarest), og vi tror på en meget flot turnering.
Helt uopfordret sendte "Revisionskontoret i Ribe" i dag
en check! - Mange tak! Vi kan allerede nu love turneringen tilbage
i 2004 og på højt niveau!
Lidt forsinket meddeles,
at Knud Jespersen i weekenden vandt øverste gruppe ved et
juniorstævne i Esbjerg med 7/7! Det bekræfter kun, at
Knud er et af landsdelens største talenter, og vi kan sandsynligvis
se frem til, at han med deltagelse både i Horsens DM og Ribe
EMT vil lægge betydeligt på de 1603 i pt. rating!
Alle
ønskes en dejlig april måned i skakkens og storkens
tegn!
|