De fire deltagere fra Ribe klarede
sig nydeligt i Haderslev. Efter tre søndage med dobbeltrunde
og afslutning lørdag den 9/3 beretter Jan Rosenberg om en
hyggelig og velarrangeret turnering om det sønderjyske mesterskab: Knud
Jespersen vinder basis 4 med 6/7, hvilket giver en ratingfremgang
til 1332. Dette tal skal dog via Ribe EMT og Vesterhavsturneringen
hurtigt endnu højere op, således at Knud efter Vejen
EMT til efteråret har rating ca. 1700! Men en god præstation
af Knud. Peter Leimand kom med 5/7 på delt 1.-plads (nr.
2 på korrektion) og yderligere en lille ratinggevinst. Det
er svært at beregne præcist, da det ikke vides, hvordan
ratingkartoteksføreren vil beregne overlappet med Esbjergmesterskabet.
Jan Rosenberg tabte en lovende stilling til Anders Munch i sidste
runde og må med 3 points acceptere et lille ratingtab. Hans
Erik Leimand sluttede godt og kom i B2 på delt 2.-plads med
4½. Ratingfremgangen kan dog ikke helt opveje tabet i Esbjerg. Sønderjysk
mester blev igen Jesper K. Jensen foran Lars Hansen og Claus Mogensen. Jan
reklamerede i Haderslev for Ribe EMT 5-7. april, og han mener, at
der er pæne chancer for deltagelse fra Haderslev og/eller
Horsens.
|