Favoritterne vandt

 

Næsten hver gang, man spiller første runde i en turnering efter "nordisk system", er der en, der snubler. I Nordisk er deltagerne stillet op efter rating, og øverste halvdel møder nederste halvdel i 1. runde med ratingforskelle helt op til 3-400.
Der er to udsatte kampe, men alle i øverste gruppe kan puste ud - de vandt (se tavlen under "turneringer" på forsiden). I næste runde mødes så alle 1-erne efter samme princip: øverste halvdel mod nederste. På den måde kan der gå mange runder, før de to frygtindgydende på toppen ramler ind i hinanden - eller også gør de ikke, fordi der har været en stopklods i vejen! - Sådan er Nordisk Turnering. Der spilles 7 runder i stedet for sæsonplanens annoncerede 8 runder.

Esbjergmesterskabets 4. runde 2/5 blev skuffende: Wilton spillede ikke i mestergruppen. Hans Erik Leimand ej heller i B2, og Peter Leimand tabte i B1 efter en usædvanlig usikker indsats - kom igen! Jan Rosenberg spillede et af de smukkeste partier længe mod Torben Jensen, total udspilning med kejseren (kongen) klædt af på midtbanen, men uklar afslutning og ærgerligt tab - kom igen!, fex. på lørdag 9/2 og på søndag i Sønderjysk EMT.

Mod forventning sendes en bilfuld til
Skaktur SYD i Gråsten torsdag. Der er godt nok langt, men Knuds mor tager jobbet ved rattet medbringende 5 skarpe ripensiske skakfreaks - nu skal der vindes krus og tur-points!

Skakpause i uge 7 og stor holdaktivitet i uge 8.