Nogle har holdt ferie - andre
har knoklet for at holde brikkerne i gang. I sønderjysk EMT
er der spillet 4 runder, og meget passende har Knud Jespersen i
B4 opnået 4 points. Han kan sagtens vinde gruppen og med påpasseligt
spil nærme sig de 1400 i rating. Peter Leimand tabte 4. runde
til Anders Munch, men med 3/4 ligger han fortsat pænt. I Esbjergmesterskabet
har Peter 5/6, men de 2000 passeres kun ved gevinst i de resterende
4 partier i de to sideløbende turneringer. Peters høje
forventede score giver jo ingen mulighed for bonus, men han spiller
stærkt. Også Jan Rosenberg er med begge steder og
er nu kommet i gang. To sejre i SEMT, hvor han med 2½/4 er
med fremme og ved at besejre Peter, Ole Wrang og Anders Munch i
de tre sidste faktisk kan vinde gruppen! I Esbjerg har Jan 1½/5
og kan kun ved sejr i de to sidste nå sin forventede. Hans
Erik Leimand spiller i begge turneringer langt under standard. Begge
steder har han 2/4 mod ikke særlig skræmmende modstandere. Lars
Wiltons gode serie i Esbjergmesterskabet blev spoleret af Bønnelykke
i 6. runde. Nu skal Lars vinde over Torsten Lindestrøm for
at skrabe lidt ratinggevinst sammen før Ribe EMT!
Skaktur
Syd i Gråsten er afviklet med 4 deltagere fra Ribe: Jan Rosenberg,
Per Andersen, Kim Nørgaard og Knud Jespersen. Ingen har henvendt
sig med personlige oplevelser, så det kan blot konstateres,
at alle fire sluttede på 2.-3. pladser - altså ingen
krus denne gang! Se resultater på 4hk.dk.
5 holdkampe
i de kommende dage: mandag Ribe
4 ude mod Tønder 4. Her kan de vist
godt tage champagnen med sydpå! Tirsdag Ribe
3 hjemme mod Tønder 3. Alt andet end
5-0 kan ikke bruges! - svære odds. Torsdag Ribe
5 ude i Oversø-Frørup. En sejr
sikrer 2. pladsen i gruppen. Søndag den 24/2: Ribe
1 ude mod Vejen og Ribe
2 ude mod Alssund. Oprykningen til 3. division
kan i praksis være sikret med en sejr i Vejen.
|