Mandag den 16/9 drog syv glade
ripensere til Vojens, hvor 4. HK fejrede 75 års jubilæum.
65 spisende gæster havde nogle fornøjelige timer. Frank
Petersen holdt en glimrende tale og udnævnte tre nye æresmedlemmer
af hovedkredsen, Kaj Elkjær Larsen, Vagn Lauritzen og Ove
Christensen. Kendte profiler i hovedkredsen og alt sammen yderst
velfortjent. Der var præmieoverrækkelse i den store
succes-turnering, Skaktur Syd, og Jimmy modtog en præmie for
sin samlede 3. plads. Knud Jespersen endte lige uden for præmierne,
men hovedkredsformanden afstod fra sin præmie, som blev delt
i to mellem Morten Olstrup og Knud, de to højt placerede
juniorer. Flot gestus, fint for Knud, der spillede en fremragende
turnering. Så var der LYN! 58 deltagere sled sig igennem
en gigant-lynturnering over 10 runder, flot styret af Robin Petersen
på PC. Ribe spillerne Hans E. Leimand, Per Andersen, Lars
P. Andersen, Jan Rosenberg, Knud Jespersen og Jørgen Nielsen
klarede sig pænt, men med ustabile momenter og endte midt
i feltet, men det gav da et krus! Jimmy Andersen var med i front
fra start, og med hele 9/10 points vandt Jimmy den stærke
turnering og kan kalde sig SØNDERJYSK
MESTER I LYNSKAK!! En fantastisk præstation af Jimmy, der
igen sætter fokus på Ribe Skakklub. Tillykke. Jimmy
modtog for sejren tre flasker rødvin, som han dog straks
donerede til klubben. Knud mødte mange stærke modstandere,
og det er interessant at se den indlagte "holdkamp" Knud
Jespersen-Tønder 1: 2-0!! Knud vandt på stribe over
de to gode Tønder-folk, Niels Falsig og Kaj Elkjær Larsen! Det er faktisk godt gjort af en 12-årig.
|