Jimmy og Jan i form

 

Centrums Weekend-EMT havde bare 18 deltagere - heraf fire fra Ribe. I øverste gruppe Jimmy Andersen (FV 3.20) og Jørgen Nielsen (FV 2.00). I 2. gruppe Jan Rosenberg (FV 3.95) og Knud Jespersen (FV 1.85). Fredag aften fik Jan en remis, Jimmy, Knud og Jørgen tabte. En meget dårlig start. Lørdagens første runde bød dog på sejre til Jimmy, Jan og Knud, mens Jørgen tabte igen - og det blev han forøvrigt ved med. Det kan ikke skjules, at formanden var i ussel form, skønt der var ihvertfald tre lovende stillinger undervejs - de blev dog ikke omsat.
Knud scorede i en hård gruppe 1½/5, og han fik lært en masse skak i stedet for de hurtige remiser. Jimmy kom stærkt tilbage og sluttede på 3-delt 1. plads i øverste gruppe med 3½/5. Han var ikke tilfreds med sit spil, men en lille ratingfremgang er da fint.
Sidste parti i turneringen havde deltagelse af Jan. Med en stribe fine og præcise træk knækkede Rosenberg den ellers godt spillende Damir Desevac og tog alene 2. gruppe med 4/5. Fin præstation. Jan påpegede, at de 500 kr. faldt på et tørt sted.
Da vi kom hjem søndag aften var der flot Kulturnat i Ribe. Bare kulturen nu ikke har haft for stor indflydelse på Rosenbergs kassebeholdning mandag morgen!
Ny EMT-rating: Jimmy 2013, Jørgen 1809, Jan 1754, Knud 1444.
Se detaljer på Centrums hjemmeside.
Der er efterårsferie....