Mesterrækkeholdet er desværre
pga. gruppens omlagte spillesøndage stærkt svækket
mod Flensborg. Både Peder Pharsen og Rolf Pedersen har forlængst
disponeret til anden side og kan ikke spille. Rene Lorentzen og
John Toftebjerg er ikke til rådighed som reserver, så
vi må formode, at Kaptajn Stavnager bringer Knud Jespersen
og måske Per Andersen på banen. I 3. division møder
Ribe Springeren fra Kolding, der som oprykker lidt overraskende
slog Herning 5-3 i 1. runde. Det bliver en svær opgave at
hente de 4½-5 points, der anses for nødvendige for
at få kontakt med de øvrige hold. Bortset fra endeligt
tilsagn fra Niels Josephsen er holdet klar. Fra og med 3. runde
den 8/12 spiller Robert Schütz på 6. bræt, hvormed
vi måske begynder at ligne et divisionshold!
Turneringsleder
Finn Larsen behandler i øjeblikket en Ribe-protest omkring
kampen i Vejle. I en skarp stilling blandede en Evans-spiller sig
højlydt i et igangværende parti med gode råd.
Vi mener, Evans skal fratrækkes 1 eller 2 points.
|