En god aften for de mange drenge,
der skabte liv i klublokalerne. Knud Jespersen, Nicolai Andersen
og Ulrik Worm vandt begge kampe (der spilles to gange mod samme
modstander), mens Niels Brunsgaard vandt et parti. Christian Linnet
Hansen og Anders Andersen, der delte 5. bræt, samlede erfaring.
D-rækken med de mange unge spillere, der nu kører på
3. år, er en rigtig god ide.
Inde ved siden af spillede
Lars Wilton og Jørgen Nielsen et fremrykket 4. runde parti
i 1. Klasse. Wilton pådrog sig en isoleret trippelbonde, som
holdt Jørgen fint inde i spillet. Tårnslutspillet viste
dog et par store muligheder for Lars. Efter godt 70 træk og
fem timers spil stod der to konger og to tårne tilbage med
få sekunder på begge ure - remis! Ratingfavoritterne
Wilton og Jimmy har således begge sat ½ point til og
mangler det indbyrdes parti samt mødet med Lars P. Andersen,
der har lagt ud med 3/3. Det bliver nogle kæmpe-brag! Hvem
der lander på de tre nedrykningspladser er umuligt at spå
om på dette tidspunkt.
HUSK: på søndag
17/11 kampe i 3.Division og M-rækken på hjemmebanen.
|