1. runde
er ringet hjem. De tre Ribe-drenge er kommet pænt fra start: Nicolai
Andersen tabte ganske vist, mens Knud Jespersen og Peter Leimand
vandt. Vi vil også følge Christian Kyndel Pedersen,
tidligere Ribespiller og tidligere DM/NM. Christian vandt også
i 1. runde. Nicolai tabte desværre også i 2.
runde, vistnok efter at have stået til
gevinst. Til gengæld havde Knud heldet i noget tidnød,
så ihvertfald Knud er godt af sted med max 2 points. Ca. 16.30
forventes alle resultater til og med 3. runde klar. Hvis planen
er som tidligere år, spilles der 5 runder lørdag og
3 runder søndag.
3.
runde er færdigspillet: Nicolai får
sig en på opleveren. Den unge mand tabte for 3. gang, men
hans tid kommer. Amtsmesterskabet kan ingen tage fra ham. Knud
har bragt sig frem i forreste geled med endnu en sejr og kan hygge
sig med max 3. Peter Leimand vandt i 2. runde, tabte i 3. runde,
men kan komme tilbage. Christian har også flotte 3 points.
I 3. runde vandt han over en vis Hr. Hovmøller, der tidligere
har drillet drengene fra Ribe. Yderligere to runder spilles i dag,
lørdag.
4. runde:
Knud måtte bøje sig, men er fortsat med, hvor det sner
med 3/4. Peter er ligeledes på 3/4 efter en sejr, og Christian
er imponerende i front med 4/4! Nicolai tabte igen. Det er første
gang han er med "ude i byen" på denne måde
- næste år kender han dette DM-cirkus! Lørdagens
sidste runde forventes færdig ca. 19.15.
5.
runde: Nicolai kom på tavlen - 1 point
til unge Andersen! Knud tabte igen men med 3/5 kan han fortsat spille
med i front og måske placere sig i bedste 1/3-del. Ligeså
med Peter, der tabte 5. runde, mens Christian med remis ligger helt
fremme med 4½/5. Vi takker for i dag og er tilbage i morgen
sidst på formiddagen med nyt fra Odense!
6.
runde. Søndag formiddag:. Nicolai vandt
igen, mens Knud med remis har 3½/6. Peter vandt og ligger
med 4/6 pænt fremme. Christians resultat fra 6. runde foreligger
ikke. Næste rapport med drengenes placeringer før sidste
runde vil være fremme ca. 11.30.
7.
runde: Ingen nederlag i denne runde! Nicolai
spillede remis og er med 2½ points placeret som nr. 34 ud
af 40 deltagere i gruppen. En sejr i sidste runde kan måske
sende ham op midt i feltet. Knud vandt og ligger i en stor klump
af spillere med 4½. De jagter de tre førende med 7,
5½ og 5 points. Knuds korrektion rækker i øjeblikket
til en placering som nr. 10 af 34, så hvis han med lidt held
trækker den førende og med lidt held vinder over ham.....! Peter
fik remis og er ligeledes på 4½ points og pænt
placeret som 9/34, mens Christian Kyndel, den gæve Ribe-dreng!,
fører sin gruppe med 6/7 efter remis. Christian er ½
point foran Hovmøller og kan måske snuppe DM.
8.
runde og slut: Christian Kyndel Pedersen vandt
også sidste runde og er dermed DANMARKSMESTER
i sin aldersgruppe blandt de allerstærkeste danske juniorer.
Tillykke til Christian, som vi uden skam fortsat kalder Ribe-dreng!
Dette resultat kan måske igen sætte fart i Christians
udvikling. Vi glæder os til at se ham i Ribe EMTen næste
år, måske med et ratingtal på 2300-2400? Nicolai
tabte i sidste runde, men han har høstet god erfaring, og
der er meget mere i vente fra ham. Knud tabte, men beholdt sin samlede
10. plads - ganske udmærket. Peter Leimand slog til søndag
med 2½/3 og bliver med ialt 5½ points en flot nr.
5 i gruppen. Vi kan endnu en gang være stolte af drengene,
der repræsenterer os så flot derude. Tak til Knuds forældre
for hurtig og effektiv resultatformidling. På sidens tæller
kan det ses, at ganske mange har klikket ind for at følge
slagets gang i Odense. Slut fra DM for denne gang
|