Tæt på lukketid!

 

Nogle melder til - andre fra. Det er altid hektisk, når de sidste aftaler skal falde på plads. Vi har været på 54, som er optimalt i 6-mandsgrupper, men det ligner lige nu 52, altså en Monrad-gruppe for de bagerste ti. Det er dog fortsat en 50%  forøgelse af deltagerantallet fra sidst, så vi er med stort mod klar til opgaven 5.-6.-7. april i Ribe Skakklub.
Der bliver ved DM i Greve i disse dage gjort godt arbejde for at skaffe yderligere hårdt skyts til Ribe. Jimmy Andersen er startet med to remis i MA7, og Jan Rosenberg fik en dejlig hurtig sejr i åbningskampen Skærtorsdag, så begge Ribe-drenge har sikkert mod på at flæske GM Høj, IM Pilgaard plus det løse, så Ribe EMT får et par tilmeldinger i sidste øjeblik!
Påskedag 31/3 er absolut sidste frist. Da går tilmeldingerne til ratingkartoteksføreren, og efter returmelding er grupperne klar her på siden under "Turneringer"