Stort og hyggeligt stævne
i Ribe som afslutning i Mesterrækken. Ribe 1 var jo forlængst
rykket op, men en sejr over Alssund skulle også i hus. Alle
gjorde deres pligt: Lars Wilton en pæn remis mod Sønderborgs
gode 1. bræt og så en stribe 1-taller. Efter 2½
time stod der 6½-½, og tilbage sad en bleg holdkaptajn
og kæmpede for sit max-point mod Morten Helms. Efter fornuftigt
presspil erobredes modpartens dronning, men for kraftig forcering
gav pointet til Helms. Altså 6½-1½ og hele 14½
(!) points foran de næste, Alssund og Flensborg. Det er uhørt
og viser det store svælg, der er mellem M-rækken i 4HK
og 3. division. Godkendt indsats og god holdmoral. Vi VIL klare
os deroppe næste år! Alle mand har givet tilsagn om
endnu en tørn, og når fex.Aabenraa fortsat kan spille
divisionsskak, kan vi vel også! Tillykke til Aabenraa. Beklageligvis
måtte 4HKs øvrige divisionshold alle rykke en tak ned.
Det er bittert, at Haderslev 1 og Tønder 1 nu begge må
forlade 2. division, mens Haderslev 2 længe har været
sendt i M-rækken. Tønder 2 vandt en jævnbyrdig
kamp mod Vejen 4½-3½, mens Ribe 2 igen viste, at de
spiller lige op med de andre hold i M-rækken. Det blev 4-4
mod Flensborg efter seks remis og tab til Per Andersen, mens Knud
Jespersen igen imponerede. Den dreng stormer frem! Ribe 3 rykkede
som forventet ud af A-rækken. De skal tilbage snart! I D-rækken
mangler et resultat af stor betydning for Ribe 6: Tønder
Junior skal snuppe 2 points fra Frøslevlejren, for så
vinder Ribe gruppen!
Søndagens stævne i Ribe
blev dagen med godt nyt om 4HK-deltagelse i Ribe Weekend EMT: Der
var positive tilkendegivelser fra mange sider. Der ventes nu tilmeldinger
fra Vejen, Kolding, Alssund og Tønder. På stedet kom
to klarmeldinger fra Flensborg - herligt. Der var søndag
aften interesse helt fra Slagelse, så med pt. 36 tilmeldte
og yderligere 3-4 helt sikre deltagere, kan vi med lidt mere ro
i sindet begynde at se frem til den store turnering, vi har arbejdet
så hårdt for. Det kunne være helt morsomt at høre
fra Haderslev!
Fem Ribe-spillere tager turen til Hejls for
at skyde Jimmy og Knud til tops i Skaktur Syd og for at hjemføre
yderligere en stak krus. Knud har snart nok til alle gæsterne
ved 13-års fødselsdagen til oktober! Jan skal have
ram på Gotfred, Jørgen skal bare være chauffør
- vinde partier kan han jo ikke!
|