Ingen sommerturnering

 

Kun 5 formstærke fanatikere mødte frem den 7/5, så der bliver ikke arrangeret en sommerturnering i år. Sæsonen er dog ikke helt slut, da vi bestemt regner med at sende 5-8 mand til sidste afdeling af Skaktur Syd i Løgumkloster den 21/5. Jimmy Andersen er meget tæt på den endelige 1.-plads, og også Knud Jespersen kan nå i præmierne. Vi andre skal med for at stoppe de værste konkurrenter!
Søndagen forinden har Ribe 2 hold i den landsdækkende pokalfinale i hurtigskak for 4.-mandshold. Vort "Elitehold" forstærkes med Ole Østergaard. Niels Josephsen er interesseret, men tvivlsom. De to hold bliver sandsynligvis:
Elite: Lars Wilton, Peter Leimand, Ole Østergaard, Jimmy Andersen.
Bredde: Jan Rosenberg, Peder Pharsen, Hans Erik Leimand, Knud Jespersen.

Følg altså med på siden de kommende par uger. Derefter vil nyhederne naturligt nok ikke blive opdateret så ofte, før den nye sæson trænger sig på i starten af august.

God sommer til alle!