WILTON VINDER JULELYN! 22
hajer med kløe i aftrækkerfingeren deltog i den traditionelle
juleafslutning 17/12 med Pers atter vellykkede gløgg,
klejner og brune kager. Lynskak med tidshandicap er ikke for de
vakkelvorne: Jimmy og LP havde på dagen ikke den nødvendige
skarphed, og Lars Wilton kunne temmelig let vinde finalerunden,
hvor Rosenberg var ene om at true. 18/12 holdt juniorerne afslutning
med æbleskiver og andet godt. Leimand, Rosenberg, Per Andersen
og Peder har hele efteråret arbejdet imponerende ihærdigt
med de 10 unge, der hver onsdag møder fuldtalligt. Syv nye
medlemmer har juniortræningen nu kastet af sig. Det er flot! En
udsat kamp er afviklet i Klubturneringens 3. klasse: Herman Petersen
vinder over Holger Nicolaisen. HP har dermed 6/6, er rykket op,
og kommer med sejr i sidste runde 21/1 over 1700 i EMT-rating! Selv
om vi nu alle lader os overmande af julen, må vi kaste et
blik frem mod januar! Allerede tirsdag den 7/1 er der HOLDTURNERING: Ribe
3 møder Ribe 4 sandsynligvis i denne opstilling KJ (RP)
- KEA RL -
HF PA -
JØ JT -
HAN HP -
FP (HN, VØ)
Ribe Junior tager imod Frøslevlejren
i kampen om 1. pladsen i D-rækken. Hvis Uffe Leisner spiller
1. brættet, bør Hans Erik tage top-brættet for
Ribe 6!
Torsdag 9/1: den lange, trælse tur til Frørup
for Ribe 5: Ulrik Germundsson er udpeget til at være chauffør
- han ved det bare ikke endnu! Holdet der skal til Prøjsen:
UG, ND, HAN, PB, GK.
Søndag den 12/1 skal divisionsholdet
til Viborg. En svær opgave, nu hvor de ved, at vi kan spille
skak i Ribe. Med alle mand på plads skal kampen spilles lige
op. Så er der klar til en gyser i 3. Div. Gr. 4! M-række-holdet
tager på udflugt til Flensborg, som ofte stiller stærkest
op hjemme i det "Lille Teater" i Marienstrasse (Vi kaldte
det engang for "Det Absurde Teater"). Det er vigtigt med
endnu en sejr over DSF. Sidst vandt vi 5½-2½. Mindre
kan gøre det, men 2 matchpoints er påkrævet før
de sidste kampe mod Alssund (2 gange) og Haderslev 2. Den dobbeltrundige
Mesterrække er spændende i år.
Kommende
turneringer: Rosenberg deltager i Esbjergmesterskabet. Deltager
ligeledes i Sønderjysk EMT sammen med Hans E. Leimand (evt.
Peter!) og sandsynligvis Knud Jespersen. Vojens Juleturnering 28/12
er ikke tillokkende, måske får nogle lyst i sidste øjeblik? Ole
Østergaard har spurgt, om hurtigturnering i Herning lørdag
den 4/1 var noget. Hjemmefra kl. 7.00! Kun formanden er positiv.
Lang ensom tur!!?
Hermed ønskes alle brugere af denne
side og alle medlemmer og venner af Ribe Skakklub en god
jul og et godt nytår. Siden vil kun
blive opdateret, når/hvis der er artige nyheder (delegeretmødet
21/12, hvor Jimmy er afløser for undertegnede, Vojens?)
Formanden
|