Med en formidabel indsats og
med en smule af det held, der i de to første kampe var ikke-eksisterende,
kunne vi sende de flinke Holstebroere hjem med kun tre små
remiser. Wilton tog hurtigt det halve mod Høiberg på
1. bræt. Arne Nissen på 8. bræt vandt officer
mod Kelstrup (2131!), men remis var OK. Lars P. Andersen (bræt
7) var undervejs langt ude og sidst færdig, men det var så
snublende tæt på en overrumpling i slutfasen. Det blev
dog trækgentagelse. De fem andre vandt alle! Niels Josephsen
i meget flot stil. Peter Leimand lidt mere dinglevornt, men fin
officersgevinst. Jimmy Andersen med imponerende presspil. Ole Østergaard
var tæt på at give det halve til sidst. Robert Schütz
med flot debut og sikker gevinst. Det havde de nok ikke regnet
med derude! Nu er der igen noget at spille for. Afhængigt
af rundens øvrige resultater kan vi fortsat nemt ligge sidst,
men nu kan vi se dem! Ribe
2 i M-Rækken havde samtidig besøg
af Haderslev 2, som stillede noget stærkere end i de to første
kampe: Jan Garbrecht på toppen var for stor en mundfuld for
Jørgen Nielsen. Søren Zerahn spillede fra overkanten
remis mod Jønck, mens Jan Rosenberg ofrede forkert (Wrang).
Hans E. Leimand og Stavnager tabte skuffende, mens Peder Pharsen,
Hans Hansen og Dennis Larsen satte sig fint igennem i den ungdommelig
ende af Haderslevholdet. Men med et lille nederlag 3½-4½
er det stadig en sjov gruppe at spille i. Der er gode kampe i vente. En
glimrende søndag på hjemmebanen i Ribe!
|