Efter en uhyre spændende
afslutning kunne Hans Hansen erklæres som vinder af Nordisk
Turnering 2002 med hele 6½ points af 7. Efter et par forventelige
gevinster i starten spillede Hans en vigtig remis mod Arne Nissen
og sluttede af med tre fine sejre over Stavnager, Per Andersen og
Rosenberg. I det afgørende parti mod Jan var Hans dog
spillet noget ned. Jan, der kunne vinde turneringen med en sejr,
fik hurtigt klar fordel og kunne bagefter påvise flere veje
til en sikker sejr, men Hans slap ud og vendte spillet, idet han
gjorde god brug af det held, der også skal til for at vinde
turneringer. Set over de syv runder spillede Hans Hansen rimelig
godt og solidt, og titlen er helt fortjent med 1½ points
forspring til Jan og Per Andersen. Slutresultatet findes under "Turneringer".
Sæsonen
nærmer sig sin afslutning: Tirsdag den 30/4 er der GENERALFORSAMLING. Søndag
den 5/5 pokal-skak i Tønder. Vi sender mnimum 2 hold (4-mandshold). Tirsdag
den 7/5 møder man op i klubben og aftaler form og varighed
for Sommerturneringen.
|