Jimmy vinder julelyn

 

Med maksimum i både indledende og finalerunden vandt Jimmy Andersen helt suverænt den traditionelle julelynturnering med tidshandicap - garneret med Pers uovertrufne gløgg, klejner og brune kager. Vores normale lynhaj, Lars P. Andersen, prøvede at følge trop med en stribe 1-taller, men tabte det indbyrdes parti. Vi er mange, der mistænker Jimmy for at have spillet meget lynskak i sit tidligere liv - måske endda om penge?! - Tillykke til Jimmy. 21 medlemmer var mødt frem.
De øvrige deltagere i finalen var statister: Jan Rosenberg, Jacob Zerahn, Kim Nørgaard, Per Andersen, Arne Nissen, Jørgen Nielsen, men de lod som om de hyggede sig!
For nogle betyder den stundende højtid således skakpause, mens nogle få fanatikere ikke kan få nok: Jan Rosenberg, Knud Jespersen, Åge Hau, Kim Nørgaard og Jørgen Nielsen spiller juleskak i Vojens den 28/12 (måske er Leimands også med).
Det nye skakår starter med en svær udekamp 7/1 i Bov for
Ribe 3, mens Ribe 6 (junior) tager imod Tønder junior 8/1.
Så følger to vigtige kampe i M-rækken den 13/1:
Ribe 1 hjemme mod Tønder 2, og Ribe 2 ude mod Vejen 1. Her kan nogle ting blive slået på plads!

Endelig bedes I alle lægge mærke til, at
SKAKTUR-SYD den 15/1 er kommet til Ribe. Vi starter utraditionelt kl. 19.00, så alle kan komme hjem i ordentlig tid.

GOD JUL til alle!