Alle
Ribespillere i præmierne! |
|
De 5 fortrøstningsfulde
ripensere kæmpede sig denne mørke, snefyldte 28. december
til Vojens Hurtigturnering 2001, hvor guldet lå og ventede! Desværre så
det temmelig håbløst ud, da vi så grupperne:
Åge Hau(1799), Jørgen Nielsen(1854) og Jan Rosenberg(1793) var i øverste
gruppe med kun to mesterspillere, Frank Petersen(2051) og Tommy Olesen(1927)
begge Aabenraa, garneret med Gotfred(1833) ligeledes Aabenraa, Joachim
Knudsen(1883), Springeren og Bent Boysen(1717), Gråsten. Vi var tæt
på at forære Frank indskuddet og køre hjem, men
i 1. runde fik Jørgen i den grad skovlen under Frank, og
gruppen var pludselig helt åben. Jørgen fortsatte med
remis mod Joachim og Boysen, gevinst mod Gotfred og Rosenberg og
var med 4/5 alene i spidsen. Hau fik remis mod Frank og kom ud med
2½/3, men tabte så pusten lidt. Med 1½/5 så
det lidt blegt ud for Jan, men en stærk afslutning gav pote:
Jørgen måtte med to afsluttende remis og ubesejret
5/7 nøjes med 2. pladsen, da Hovedkredsformanden vandt de
sidste fire og fik 5½. 3-4. pladsen deltes af Rosenberg og
Hau, hver med 3½. De delte dermed ratingpræmien for
spillere under 1875! En rigtig god indsats af de tre herrer fra
Ribe. |